Barselsboblen skal springes

I april 2016 var jeg ved lægen. Jeg var gravid med 3 måneder til termin, og jeg havde det rigtig skidt. Både psykisk og fysisk. Det var ikke første gang jeg var hos lægen, men jeg var blevet holdt hen. Nu var jeg tilbage, og denne gang vidste jeg godt hvad klokken havde slået.

Jeg kunne næsten ikke gå for smerter, og min hverdag føltes uoverskuelig. Alt jeg gjorde, gjorde ondt. Jeg kunne hverken holde ud at gå, stå, sidde eller ligge, og det eneste jeg ville, var at have den baby ud!!! Det var ikke kun fysisk hårdt, det tog også hårdt på mig psykisk.

Jeg gik hjem fra lægen med en sygemelding. Jeps, du har sikkert regnet det ud.. Jeg havde bækkenløsning. Jeg havde et kort forløb hos en fysioterapeut, men der var intet at gøre, jeg skulle bare holde mig i ro, helst ikke sidde op mere en 30 min af gangen, lave nogle øvelser og vente.

Og det blev så starten på min barsel – ikke helt som jeg havde planlagt den! Jeg nåede ikke at færdiggøre mit semester på studiet, jeg KEDEDE mig og jeg kunne ikke lave noget selvom jeg var hjemme! Tiden føltes uendeligt lang!

Den 3. juli 2016, 2 timer efter min termin kom Alfred! Hele min verden blev vendt op og ned. Jeg havde haft mange forestillinger og forventninger om, hvordan jeg ville blive som mor, men da han var hos os ændrede jeg mig! Det kom meget bag på mig, og skabte en masse uforudsete konflikter – dem må jeg fortælle om en anden gang.

Min barsel har ikke altid været en dans på roser – det er den vel for de færreste. Alfen havde kolik de første 3 måneder, Anders boede på sin skole i Sorø hver 2. uge, Alfen har aldrig været god til at sove ret meget osv. osv.
Alligevel har det været det bedste år i mit liv. Fra det øjeblik jeg holdt min lille søn i armene for første gang følte jeg ro. Den følelse af ikke at vide hvor man hører til og hvad man skal med sit liv forsvandt, og jeg følte mig lykkelig! Det er svært at beskrive, og jeg har oplevet, at det også er svært for mange at forstå, men min barsel med Alfen har været det bedste år i hele mit liv!

Om en uge slutter min barsel, og jeg starter på pædagogseminariet. Vi skal have en helt ny hverdag til at fungere. Jeg skal til at bruge mit hovede igen, starte på et nyt studie, alfen skal starte i vuggestue, Anders skal være væk hver 2. uge, alfen skal være adskildt fra sine forældre og ja, jeg kunne blive ved! Det er skræmmende! Min verden har stået stille det seneste år, men det har den ikke for alle andre. Jeg føler mig som Austin Powers der har været frosset ned, og nu er blevet tøet op 10 år senere. Som en maskine der ikke har været i brug i langt tid, og man nu skal se om den overhovedet virker mere.

Jeg ved at mange har klaret det før os, og jeg ved vi også nok skal klare det, men tanken om, at noget der har føltes så rigtigt, rart og sundt for vores familie nu er nået til vejs ende, den tanke er tyngende.

Et stort shout out til alle de mødre der har elsket deres barsel til sidste sekund, men er kommet stærkt tilbage til en hverdag med arbejde/studie igen – I er for seje!

Og til sidst et billede af alfen for hver måned vi har tilbragt herhjemme sammen!

Tak fordi du læste med!

 

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑

%d bloggers like this: