Drøm; begreb, der i daglig tale kan referere både til vågne ønskefantasier og til vore ofte dramatiske indre oplevelser, mens vi sover.
Den Store Danske, Gyldendal
Der sker altid noget med mig når efteråret sætter ind. Den smukke tid med det farverige efterårslandskab, de klare vintermorgener med rimfrost, de hyggelige aftener med levende lys, det smukke hvide sne landskab og alt andet der hører den kolde tid til er enormt charmerende, og det er altid noget jeg glæder mig til. Men sammen med efteråret og vinteren er det som om min krop modtager signaler som indstifter en dyster og melankolsk sindsstemning!
Jeg mister fokus, bliver mere indelukket, og mine tanker driver afsted mod en drømmende verden!
Jeg har altid været en drømmer. Jeg ved ikke om det skyldes at jeg aldrig rigtigt har følt jeg passer ind nogle steder, eller om jeg måske bare har set for mange romantiske film?
Jeg har altid haft det svært med at være en drømmer. Jeg mener, når jeg ér i drømmen føles det jo helt fantastisk og rigtigt, men når jeg kommer på afstand, føles livet på en eller anden måde bittersødt. Drømmene får mig til at tvivle på mine valg, og håbe på noget bedre. Det er der jo som sådan ikke noget galt i, men jeg ved jo også, at den slags ikke kommer af sig selv. De ting vi virkelig gerne vil have har det ofte med at være ting der skal kæmpes hårdt for.
Det er svært med drømme. Tanker om ting man ønsker skal ske, men som kan virke uoverskuelige, måske endda umulige, at opnå. I film er det altid så simpelt.. man har en drøm, man kæmper, og så går drømmen til sidst i oplevelse (for det meste). Men virkeligheden er en anden, og drømmene kan ende med at fastholde én i en følelse af ikke at være tilfreds med det man har.
Jeg talte med en veninde om det at drømme, og sagde, at jeg faktisk ville ønske jeg kunne stoppe! Jeg fortalte, hvordan jeg føler, at drømmene er skyld i en konstant stræben efter noget bedre end det jeg har, eller efter noget jeg ikke kan få. I hendes øjne var det enkelt. Man drømmer om ting, og opdeler drømmene i realistiske og urealistiske. De realistiske gør man sit til at få opfyldt, mens de urealistiske forbliver drømme, som man ikke skal dvæle ved. Det lød så simpelt når hun sagde det på den måde. Men i virkeligheden er det det ikke – i hvert fald ikke for mig!
Drømme.. er det bare et fantasiønske? Eller er det i det mindste det de kun bør være? Måske! Men i min verden er drømme en slags drivkraft, og et håb om at man kan opnå større ting. Kald mig bare gammeldags, men jeg er altså den type.. Den håbløse romantiker, den der tror på at drømme kan blive til virkelighed og på at der må findes et sted for os alle sammen, hvor vi er i vores rette element! Jeg kan i hvert fald mærke, at der er noget i mig, der gør oprør med tanken om at stille sig tilfreds med noget man inderst inde ikke føler er rigtigt!
xx
majasode.com 