Der er mange der spørger ind til vores soveværelse, her får I en lille rundvisning!
Vores soveværelse har længe trængt til en kærlig hånd, det havde kun det nødvendige, et skab, vores seng, Alfens tremmeseng og et puslebord.
Det er egentligt ikke fordi jeg har gjort så meget, men det er jo ofte de små deltaljer der gør den store forskel.
Hvis I vil se flere billeder, så hæng i, der er en hel stak sidst i indlægget!
Dobbeltsengen
Sengehimmel
Jeg elsker eventyr. Musicals og disneyfilm, det drømmeunivers det lader mig komme ind i. Det kan måske virke barnligt, men jeg finder faktisk en del inspiration den vej igennem. Vores sengehimmel er fra Ellos, og er en af mine favoritelementer i soveværelset! Den skaber en hyggelig, romantisk og drømmende stemning, og den har været udgangspunkt for de øvrige ting jeg har valgt til soveværelset.
Puder og sengetøj
Ud over sengehimlen har jeg købt en masse puder og lækkert sengetøj i hør. Jeg elsker de egenskaber hør har, og så er det også et virkelig pænt materiale, hvis jeg selv skal sige det! 😉 Jeg har fundet det meste hos H&M, så priserne er meget medgørlige, omend hør er en del dyrere end almindeligt bomuldssengetøj.
Plakat
Plakaten over sengen er fundet hos Plakato, og giver et sidste finish. Svanen med sit spejlbillede. Den passer godt ind i det eventyrlige og drømmende, og den er bare så rar og rolig at kigge på!
Tremmesengen
Sengehimmel
Alfen har fået en hvid sengehimmel, så den passede ind. Den er fra Vanilla Copenhagen, og jeg synes den er virkelig fin – og så er den endda lidt billigere end mange af de andre der er på markedet!
Sengerand og sengetøj
Alfen sover stadig i tremmeseng, og kommer til det et stykke tid endnu, og jeg synes en sengerand er uundværlig! Han ligger meget uroligt om natten, og jeg tør slet ikke tænke på hvor mage gage han ville banke hovedet ind i tremmrne hvis den ikke var der! Jeg er helt vild med Bonét et Bonéts smukke hortensia print, og jeg synes det passer så fint ind i det drømmende univers jeg har forsøgt at skabe.
Sengetøjet er også fra Bonét et Bonét, og er af den blødeste muslin kvalitet! Jeg elsker muslin; tøj, sengetøj, huer, stofbleer og nusseklude! Jeg synes det er så sødt og blødt og jeg kan slet ikke stå for det!
De små deltaljer
Over alfens seng hænger en af de fine måger fra Bonét et Bonét (ja, jeg er ret vild med det mærke! 😀 ). Jeg har faktisk lige skiftet den ud med en af de fine mor-barn måger, men den har jeg ikke nået at tage billeder af endnu, så det må I have til gode!
Knagen over sengen er fra Ellos, og den gør det nemt at skifte lidt ud i pynten.
Blomsterkransen er bundet af brudeslør, og er efterhånden flere måneder gammel, men jeg kan godt lide ideen om at blomster kan holde så længe i en krans, og stadig være smukke og dekorative på en helt særlig måde!
Den lille bøjle med kaninen er fra Loullou, og jeg synes den er sååå sød! De har også flere andre fine bøjler i samme stil, og hvis man godt kan lide at have tøjet hængende fremme er de efter min mening helt perfekte!
Jeg leder stadig efter den perfekte musikuro til Alfens seng! Han har en, som han bruger hver eneste aften og nat! Hver aften når han er puttet og vi er listet ud trækker han i den, og når han vågner om natten får den også et hiv, og han sover hurtigt videre!
Har I nogle gode forslag til hvad der ville passe godt ind?
Hvad er vigtigt for jer, når I indretter jeres soveværelse?
Tak fordi I læste med!
xx