Sov sødt barnlille

Som nogle af jer ved, havde Alfen kolik da han var spæd. De første 3 måneder af hans liv var han rigtig ked af det, og han sov minimalt i forhold til hvad babyer på den størrelse burde. Når han sov var stort set altid på armen af Anders eller mig, og barnevognen var bestemt ikke noget hit!

Jeg kan huske en dag jeg havde besøg af Sundhedsplejersken, og hun sagde at hun troede han ville sove bedre og længere i barnevognen. Jeg kiggede skeptisk på hende, og forklarede at det havde vi jo prøvet, men han skreg og skreg så snart vi lagde ham der. Hun sagde, at det skulle han jo bare vænne sig til, og at hun altid grummede sig, når hun så forældre komme gående hvor den ene slæbte på barnet og den anden trillede afsted med en tom barnevogn.. Hm.. Det var os! Hun foreslog at gå med ud og prøve, og vise mig nogle tricks. Jeg tænkte, at det vel ikke kunne skade, og var optimistisk.. Måske vidste hun et og andet, hun havde trods alt været i faget i mange år!

Vi gik ud og lagde ham, og som forudsagt begyndte han at skrige hjerteskærende. Hun foreslog at ligge babyalarmen og gå ind og tale færdigt, så ville han nok falde til ro. Jeg kunne høre på hende, at hun ikke troede på at vi havde prøvet ordentligt. Vi var nok en af de der pylrede førstegangsforældre, der ikke kunne klare at vores barn gav lyd fra sig. Jeg lod hende få sin vilje, og efter 10 minutter, hvor vi knapt kunne høre hvad vi selv tænkte (og jeg ikke kunne koncentrere mig.. mit barn lå og skreg på sin mor!!) sagde hun “nej, det kan jeg godt se, det virker ikke rigtigt”. I told you, tænkte jeg, men jeg sagde ikke noget.

Jeg kunne høre på hende, at hun ikke troede på at vi havde prøvet ordentligt. Vi var nok en af de der pylrede førstegangsforældre, der ikke kunne klare at vores barn gav lyd fra sig.

Da han var omkring 3 måneder gik jeg min første tur med ham i barnevognen, hvor han ikke skreg! Jeg kan tydeligt huske det! Jeg ringede til Anders, og han troede mig ikke før vi prøvede det igen senere samme dag.

Desværre havde vi stadig problemer med at han ikke sov ret meget! Hvis man samlede alle de små powernaps sammen han tog i løbet af dagen blev det vel til 2-3 timer, men det var jo ikke meget for sådan en lille fyr!

Han voksede hurtigt ud af sin lift, som ellers var et af de få steder han ind imellem kunne finde ro. Han sov også i liften om natten, og vi vidste vi skulle finde en løsning der kunne give tryghed, ligesom den han fandt godt viklet ind i en dyne i liften.

Voksipose
Det var blevet efterår, og jeg havde købt en Voksipose til ham. Jeg kunne godt lide tanken om, at man ikke behøvede at give ham alt det overtøj på, når han skulle sove i sådan en, selvom jeg ikke helt turde håbe på det kunne passe. Vi begyndte at putte ham i voksiposen, og jeg fik prøvet mig frem til hvor meget tøj han skulle have på i den. Den gjorde virkelig noget magisk, den voksipose. Ikke alene var den varm og nem at have med at gøre, men den gav ham tryghed. Det at kunne vikle ham ind og stramme ‘hætten’ ind så den omsluttede hans hovede var lige hvad han havde brug for! Straks begyndte han at sove længere lure af gangen, han blev glad for at ligge i barnevognen og vi kom hurtigt ind i en rytme med 2 x halvanden time om dagen!

Den gjorde virkelig noget magisk, den voksipose. Ikke alene var den varm og nem at have med at gøre, men den gav ham tryghed.

Når vi mødtes med mødregruppen blev alle ungernes voksiposer foldet ud på gulvet eftersom de små vågnede, og så kunne de ellers ligge og lege og pludre mens mødrene fik en velfortjent pause og en god snak. Vi startede ud med en Voksi Classic, som vi i år har skiftet ud med en Voksi Urban. Ikke fordi vi behøvede det, men det er nu dejligt med lynlås! Den kan også forlænges, så selv hvis man har meget lange børn passer den lige så længe de sidder i klapvogn. Jeg ville dog foretrække Voksi Classic til en helt lille baby.

Alfen sover stadig bedre i voksiposen end han gør med en dyne, så vi nyder at det igen er vinter, så vi kan nyde godt af (for det meste) lange lure!

Babynest
I forhold til vores problem med hans seng endte vi med at købe en babynest. Ja faktisk endte vi med to! Den ene lå i sengen, den anden blev rykket med rundt i lejligheden. De indsnævrede pladsen, og kanten omkring ham var med til at skabe tryghed! De aftener hvor han ikke ville sove, lagde vi ham i babynesten i mellem os i sofaen. Når han så faldt i søvn kunne vi let bære ham ind i seng bagefter! Han lå i sine babynests til han var omkring et halvt år, så blev han for lang til dem. Det var en stor udfordring at gå fra den over i en stor tom tremmeseng, for selvom vi havde en sengerand var der mere plads end hvad en lille Alf kunne overskue.

..selvom jeg hører mange sige at ‘den slags havde vi ikke da vi havde børn, og de klarede sig fint’, så vil jeg alligevel mene at den er på min liste over musthaves!

Dengang var jeg ikke så velbevadret i børneudstyr, men næste gang vil jeg købe en ‘slange’ som kan ligge rundt i kanten, så der både er sengerand og sengeslange. Der findes så mange fine babynest og sengeslanger på markedet, og selvom jeg hører mange sige at ‘den slags havde vi ikke da vi havde børn, og de klarede sig fint’, så vil jeg alligevel mene at den er på min liste over musthaves!
Her er nogle af mine favoritter (ikke reklame, bare mine favoritter):

Øverst til ventre: Denne babynest fra NG baby er lidt mere rund end de ‘normale’, og så fås den også i en endnu større version, som jeg virkelig ønsker mig meget! Så er der nemlig plads til at lege og hygge i den, og levetiden bliver en del længere. 

Øverst til højre: Denne smukke og simple babynest er fra Hildestad Copenhagen. Ud over at være pæn kan betrækket nemt vaskes, og den har en vildt smart funktion, nemlig at man kan tage ‘pølsen’ af og bruge som sengeslange! Dét er smart!

Til venstre i midten: Konges Sløjd babynest var en af dem vi havde til alfen, og jeg synes stadig den er så pæn i al sin enkelthed!

Nederst til venstre: Denne babynest fra Born Copenhagen er så smuk! Jeg er vild med printet, og så kan man tilmed vende den begge veje – altså både med det blå print indvendig og udvendig! Genialt for en som mig, som godt kan lide når der sker noget nyt!

Nederst til højre: Voksi laver ikke kun køreposer, men bl.a. også denne smukke babynest. Jeg er igen vild med designet, og den smarte læderlukning i bunden er både pæn og praktisk til de små hurtigtvoksende babyer.

Vikle
De dage, hvor han ingenting ville, brugte vi strækvikle. Det gav mig frie hænder til at få ordnet nogle ting, og han nød virkelig at sidde i den! I starten lå den bare i en skuffe, men jeg syntes den så så indviklet og besværlig ud at bruge. Til sidst besluttede jeg mig for, at jeg skulle lære det! Jeg tror jeg prøvede 2-3 gange før jeg kunne binde den uden hjælp, og til sidste kunne jeg gøre det i søvne! Jeg brugte den også når vi var ude. Både for at skærme ham mod at blive overstimuleret, men også fordi jeg fik et råd fra en mor. Hun havde, ligesom mig, oplevet at folk kunne finde på at tage barnet ud af armene på hende, også selvom hun forsøgte at sige fra. Hun sagde til mig, at hun altid tog hendes søn i viklen når de var ude og han ikke skulle holdes af flere, for så var der ligesom ikke så meget at rafle om. Det råd tog jeg til mig, og det hjalp mig virkelig, da han var helt lille, og jeg ikke, som de fleste andre, syntes han skulle gå på runde de næste 5 timer!

Vi havde Classic-versionen fra Je Porte mon Bebe, men der findes jo en hel verden af vikler. Forskellige typer, forskellige farver, størrelser og til forskellig brug. Det tror jeg, jeg vil prøve at sætte mig mere ind i næste gang, for jeg hører simpelthen så meget godt om det! Jeg sad lige og kiggede lidt rundt, og prøv lige at se herinde. Det er på ingen måde reklame, men jeg synes simpelthen der er så mange smukke! Her er et par billeder fra Liams.dk:

 

Jeg håber der sidder nogle derude, som kan bruge mit lille skriv. Fortæl meget gerne, hvis I har særlige erfaringer med, hvad der fungerer for at få jeres små til at sove, så vi kan hjælpe hinanden!

Tak fordi I læste med!

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: