I weekenden var Alfred og jeg en tur på Bornholm. Media Link & Company havde inviteret en række bloggere til øen, for i samarbejde med lokale virksomheder at gøre opmærksomme på Danmarks lille perle og solskins ø.
Vi blev i alt præsenteret for 7 forskellige virksomheder (inkl. det vandrehjem vi boede på), og dem vil jeg i dette indlæg fortælle lidt om og komme med min oplevelse af turen. Der er rabatkoder til jer fra flere af firmaerne, så kig med og lad jer inspirere – måske er her en idé til jeres sommerferie?
Nordly Vandrehjem
Mens vi var på den smukke ø, lagde vandrehjemmet Nordly hus til os. Uden for sæson har vandrehjemmet mange lejerskoler boende, men når solen og varmen melder sin ankomst er det både familier og folk som vandrer i den smukke bornholmske natur, der slår vejen forbi. Vandrehjemmet ligger i de smukkeste omgivelser. Går man bare et par meter væk fra Nordlys bygninger ser man de smukkeste klitter, og for neden ligger hammersøen. Der er både et lille legehus og gynger som børnene kan have glæde af, og der er mange udendørs siddepladser.
Kigger man ind i hovedbygningen mødes man af den lækreste retro indretning. Alt er gennemført og der er tænkt på selv de mindste detaljer. I hovedbygningen ligger der en TV-stue, spisesal, nogle værelser, badeværelser og bad. Det er også her det unge par der ejer vandrehjemmet selv bor, og de er altid søde til at hjælpe.
Bag hovedbygningen ligger nogle flere værelser i en hestesko med en hyggelig lille gård i midten, og det var her Alfred og jeg boede. Vores værelse var forsynet med en dobbeltseng, en vask, et skrivebord og et lille møbel med bøjlestang og hylder. Der var fælles toiletter og bad i hvert hjørne af hesteskoen.
Der var en lækker morgenmads buffet hver morgen, som bestod af bl.a. friskbagte boller, røræg, bacon, ost, pølse, mælk, juice, yoghurt, cornflakes, havregryn, mysli og frisk frugt. Det var super lækkert, og man manglede bestemt ikke noget.
Alt i alt var vi rigtig glade for at bo hos Nordly. For mig var de naturskønne omgivelser den største oplevelse ved stedet, og jeg ville ønske jeg havde haft tid og helbred til at gå en masse lange ture i området! Selvom jeg normalt foretrækker at have eget bad og toilet kunne jeg faktisk godt se mig selv tage tilbage med min familie på en smuk og idylisk ferie.
Lige nu kan I spare 10% på en booking hos Nordly Vandrehjem med koden ‘Nordly’ (gælder fra den 18/6-15/08).
Høstet
Høstet er en virksomhed, som selv dyrker havtorn og laver forskellige produkter med havtorn i. Vi blev præsenteret for deres udvalg af lækre produkter; mine personlige favoritter var deres saft (som de havde lavet slushice til os af – havtorn slushice er virkelig lækkert) samt deres helt rene havtorn olie, som jeg har besluttet mig for at jeg MÅ eje!
Parret som ejer ‘Høstet’ har gennemtænkt deres produktion og bruger alt. Jeg er stadig dybt imponeret over deres evne til at benytte alt fra bladene på grenene til te til kernerne inde i bærerne til olie. Der er tænkt bæredygtigt og man kan nemt se hvad de forskellige produkter indeholder, fordi de er så rene. Desuden leverer virksomheden forskellige produkter til flere andre lokale virksomheder, hvilket jeg også synes var ret fint!
I kan spare 10% på Høstets produkter hele juni måned med koden ‘Juni2018’.
Ailefo Denmark
Ailefo er det første og indtil nu eneste økologiske modellervoks der findes. Produktet er udelukkende lavet af levnesmiddelsgodkendte råvarer, hvilket betyder at det faktisk kan spises uden problemer (Alfred har testet, og den er god nok).
Ud over den økologiske modsellervoks findes der også træ redskaber; forskellige stempler med forskellige dyr, en kagerulle, en kniv og et lille spækbræt. På Ailefos hjemmeside finder I også gratis læringstavler som man kan printe og laminere, hvis man vil lave noget lidt anderledes.
Modellervoksen var mildest talt et kæmpe hit blandt alle børnene (og hos flere mødre), og det blev taget frem igen og igen under vores ophold på Nordly! Selv Alfred syntes det var sjovt, og jeg nød at kunne slappe af uden at bekymre mig for om han nu smagte lidt på det i ny og næ.
Med koden ‘maja20’ kan I lige nu spare 20% på Ailefos webshop frem til den 30. juni 2018.
Okker-Gokker
Flere af jer kender måske allerede Okker-Gokker – det gjorde jeg i hvert fald. Det er et af Danmarks ældste børnetøjsmærker, og har eksisteret siden 1997. Okker-Gokker har holdt til på Bornholm siden 2013, men forhandles i en række butikker i hele Europa. Alle virksomhedens varer er GOTS certificerede, hvilket både sikrer økologiske varer, miljø og emballage samt det socialt ansvarlige aspekt. Det er en vigtig del for virksomheden, og jeg bliver faktisk rigtig glad når jeg hører om virksomheder der også har fokus på det sociale aspekt i deres produktion – god løn og arbejdsvilkår.
Firmaet er nok mest kendt for deres mælkedrengestriber, som jeg kan huske helt tilbage fra da min yngste bror var lille, men flere af jer kender måske også deres mormor-serie – selv måtte jeg have en dragt med hjem fra den serie til lillesøster, og jeg tror der kommer flere til!
Lige nu kan I spare 50% på alle ikke nedsatte varer hos Okker-Gokker med koden ‘majasode50’. Koden gælder frem til den 3. juni 2018.
Kjærstrup Chokolade
Da chokoladebilen fra Kjærstrup Chokolade rullede ind i gårdspladsen hos Nordly var det ikke kun mig der blev glad! Plakaterne på bilen fortalte om lækre søde sager, og dét så Alfred med det samme; “IIIIISH IIIISH” var det eneste han kunne tænke på! 😉
En af virksomhedens egne flødeboller fyldt med softice og lækker topping – og det selvfølgelig i flere forskellige varianter – var hvad vi fik lov at smage, og jeg kan godt love jer at det var en himmerigs mundfuld! Jeg tror det ligger på top 3 over den bedste is jeg nogensinde har smagt!
Man kan ikke undgå at bemærke hvordan ejerne af virksomheden brænder for det de laver – og det smitter tydeligvis af på deres produkter.
Med koden ‘Kjærstrup18’ kan I frem til og med den 20. juni 2018 få 6 gratis flødeboller + en gave fra Familien Kjærstrup ved køb af 12 flødeboller til 250 kr. på webshoppen. Rabatkoden skal indtastes i bemærkningsfeltet og kan kun bruges én gang.
Nadias Homemade
Nadias Homemade startede som en kørende kagebiks, men det varede ikke længe før Nadia udvidede og fik sin egen café i Nexø. Nadia leverede de lækreste kager, som vi fik lov at guffe i os, og der var kredset om alt fra smag til anretning og pynt! Alfred fandt hurtigt ud af at de smukke rose marengs ikke kun var flotte, men også smagte fantatisk!
Vandkefirperler
“Hvad?” tænker du måske, hvis du ikke er så heldig at have en mand der læser Ernæring og Sunhed, som jeg, eller går op i den slags. Jeg har tilladt mig at tyvstjæle Vandkefirperlers egen forklaring på hvad produktet er, til jer som ikke kender til kefir.
“Vandkefir er produktet af en gæringsproces, som foretages af en koloni af symbiotiske bakterie- og gærarter. Kolonien er et eksempel på en såkaldt SCOBY (Symbiotic Colony Of Bacteria and Yeast).
Vandkefiren menes at stamme fra Mexico, og har – mere eller mindre videnskabeligt – været koblet sammen med folks lange levealder.
Den indeholder probiotiske mikroorganismer, såsom bakterier og gær, som kan give sundhedsmæssige fordele, når den indtages. Essentielle vitaminer og mineraler som blandt andre proteiner, vitamin B, vitamin K, folinsyre, calcium, magnesium og fosfor.”
Selv har jeg ikke helt vænnet mig til produktet, men både min mand og Alfred var helt vilde med det, og det er kun dejligt, for det ér virkelig godt for mange ting, i særdeleshed tarmsystemet.
Feddet
Selvom dette sted hverken har Instagram eller hjemmeside endnu, så synes jeg alligevel det skal nævnes. Feddet slår først officielt dørene op til september, og bliver primært en form for kursuscenter, hvor man kan overnatte og spise.
Feddet er en nyrenoveret gård i de smukkeste omgivelser beliggende i Balka. Stedet er indrettet virkelig smukt og rustikt. Der hænger smukke jagttrofæer, som ejeren selv har nedlagt, og vi fik også serveret fasan, som var skudt af ejeren selv, hvilket var med til at sætte en særlig stemning.
Alt var gennemført, betjeningen var i top og stedet var så charmerende. Mest af alt følte man sig som en gæst hos sin gode ven (I ved, en af de slags venner som er virkelig gode værter).
I’m gone to say to my little brother, that he should also visit this weblog on regular
basis to take updated from latest news.
LikeLike