God søvn til hele familien

Indeholder reklame for Fossflakes.

Når man får børn får søvn pludselig en helt anden betydning. Før vi fik børn var jeg altid ret panisk omkring minimum at få 8 timer hver nat. Jeg har siden jeg var helt lille altid sovet meget, mine forældre har fortalt historier om hvordan jeg sov til kl. 10 hver dag hvis jeg ikke blev vækket og alligevel selv kom og bad om at komme i seng før sengetid.. jeg håber aldrig de har fortalt det til andre forældre, det ville jo nærmest være ondt 😉

Desværre har mine børn indtil videre ikke arvet dette sovehjerte, og jeg har de sidste 2 år affundet mig med at sove meget lidt og meget dårligt. Det har også resulteret i at jeg har forsøgt en del forskellige ting for at få gode sovevaner for hele familien, og dem har jeg forsøgt at grifle lidt ned her.

Faste rammer og rutiner

De der har fulgt med på Instagram ved, at Alfred for nogle måneder siden blev storebror til en lille pige, Ellie. Af samme årsag blev Alfred i sommers rykket ind på sit eget værelse, fordi vi desværre ikke har plads til at have begge børn i soveværelset. Alfred er, og har altid været, meget sensitiv, og for ham er det ekstremt vigtigt med faste rammer og rutiner. Det tror jeg i virkeligheden det er for de fleste børn. Derfor bruger vi altid meget tid på at forberede og fortælle hvad der skal ske, hvornår og hvordan. De faste ting, fx putning, er nøje planlagt, og hvis vi afviger skal der ikke meget til før Alfreds verden braser sammen, især på de dage hvor han er ekstra træt.

Omkring kl. 18.00 kommer den første ‘advarsel’: “Alfred, det varer ikke så længe før du skal ind og putte, hvad kunne du tænke dig at lave indtil da?”. Vi prøver altid at holde aktiviteterne på et roligt niveau inden sengetid, for ellers kan han slet ikke falde til ro.

En halv times tid før puttetid bliver han skiftet, tænderne bliver børstet og han få nattøj på, og senest kl. 19.00 siger han godnat og går ind i seng med en af os, der bliver sungen de samme 3 sange (mig og Anders har hver vores, men vi skal hver især altid synge de samme) og vi snakker lidt om dagen. Vi siger godnat, lader døren stå på klem og tænder en lille lampe. Så ligger han der, nogle gange 10 minutter, nogle gange 2 timer. Han brokker sig sjældent, ligger egentlig bare og synger og slapper af.

Tryghed

Ud over faste rammer er Alfred også meget tryghedssøgende, hvilket har gjort det svært (især for hans mor) at skulle rykke ham væk fra os om natten. Den første tid på eget værelse sov Anders eller jeg på en madras på hans værelse, og Anders har også sovet derinde en periode efter Ellie blev født. Det er gået overraskende godt at flytte ham på eget værelse, og de fleste nætter sover han igennem uden at vågne. En af de ting vi fandt ud af hjalp på hans søvn var at han havde siderne på hans tremmeseng, ikke havde for meget plads omkring sig og havde en god tyk sengerand.

Billede 01-12-2018 13.29.12-2

Temperatur

Vi har vidst alle prøvet det, at vågne op midt om natten fordi der simpelthen er såååååå varmt! Eller at lige sig ind i et iskoldt soveværelse og bare ikke kunne få varmen, hvilket frarøver en dyrebare sovetid! Vi bruger altid meget tid og diskussion på at finde den rettetemperatur i soveværelset. Når jeg ikke ammer og bruger meget tid uden dyne på overkroppen er jeg altid den der vågner om natten og har hedeture, mens Anders altid fryser. Sjovt nok er det helt modsat i løbet af dagen.

Alfred sover godt når der er lidt varmere end vi har det i soveværelset, men han sparker også oftest dynen af i løbet af natten. Han sover gerne med en tynd ulddragt og nogle uldne sokker for ikke at blive kold når dynen ryger, men stadig at kunne ånde og regulere temperaturen hvis det skulle blive lidt for lunt under dynen.

Dyner og puder

Dobbeltdyne og hovedpuder til mor og far
Jeg har aldrig været i tvivl om at der findes gode dyner og puder. Jeg har bare aldrig vidst hvor stor forskellen er og hvor meget det betyder. Men for nylig fik hele familien nye dyner og puder fra Fossflakes, og jeg er helt vildt overrasket over hvad det har gjort. Anders og jeg besluttede da vi flyttede sammen at vi ville forsøge os med en dobbeltdyne. Vi havde hørt mange tale dårligt om det, så vi købte bare en billig en for at prøve det af, og så kunne vi jo altid opgradere hvis vi blev glade for den. Det er 7 år siden, og nu fortryder jeg vi ikke gjorde noget ved det før, for jeg har aldrig oplevet en så dejlig dyne før! Jeg glæder mig seriøst helt vildt til at skulle ind og ligge i den hver eneste dag!

Dynen vi har fået hedder Fossflakes Autumn dobbeltdyne, og den lever virkelig op til hvad firmaet lover på deres hjemmeside. Den er tung på den rare på, helt fluffy og lyder nærmest som at gå i nyfalden sne, og så er den allergivenlig – jeg har faktisk ikke hørt et eneste nys fra Anders om natten siden vi fik den.

Derudover har vi også fået nye hovedpuder, og dem var jeg meget spændt på. Anders og jeg har altid sovet med nogle meget flade hovedpuder, vi ved simpelthen ikke noget værre end de der høje puder man ofte ender med på hoteller. Puderne vi har fået hedder Fossflakes Pude Medium High, og de er faktisk ret høje i forhold til hvad vi er vandt til, men da vi lagde os på dem og stille sank ned uden at ligge med en ‘brækket nakke’ var vi solgt, og vores gamle flade puder føles pludselig lige så flade og hårde som at ligge hovedet på gulvet.

Dyner og puder til børnene

Børnene er også blevet forkælet med nye dyner og puder, og de trængte ærlig talt mindst lige så meget til det som os. Ingen af dem havde en hovedpude og begge deres dyner var så dårlige, alt fyldet endte altid i den ene ende og Alfreds var alt for tynd og let.

Nu har de begge fået en pude der passer til deres alder og en ny dyne. Begge dyner har en masse syninger der fordeler fyldet perfekt så man ikke ender med en dyne der kun har fyld i den ene ende. Alfreds dyne er tung på den samme måde som vores, den er ikke tung at bære, men den falder tungt over kroppen, hvilket er med til at skabe en god tryghedsfølelse for ham. Alfred har fået Fossflakes Junior Pude og Dyne som et samlet sæt, men man kan også købe dyne og pude adskilt.

Ellies bruger meget tid på at ligge svøbt ind i hendes dyne, og jeg er så glad for endelig at have en der regulerer temperaturen meget bedre end dem gamle, og samtidig er allergivenlig. Hun kæmper meget med børneeksem, så det betyder meget at der både er taget hensyn til temperatur og små sarte kroppe. Ellie har ligesom Alfred fået et sæt, Baby Dyne og Pude, men det kan igen sagtens købes adskilt.

Amning om natten

Jeg er begyndt at ligge ned og amme Ellie om natten, simpelthen for ikke at vågne for meget op når hun skal have mad. Jeg har svært ved at falde i søvn hvis jeg vågner rigtigt, og det fungerer bare godt at ligge ned og amme. Jeg gjorde det også med Alfred, og vidste at jeg denne gang var nød til at finde en løsning til at støtte mig ordentligt, både i ryggen og nakken, men også gerne noget til at støtte Ellie. I starten tog jeg en ekstra pude under hovedet, en bag ryggen og en foran som Ellie lå på.. behøver jeg sige det ødelagde ideen med at ligge ned og amme lidt? Så faldt jeg over Fossflakes U pude, og ærlig talt, så er den et stykke af himlen! Aldrig har jeg oplevet noget så dejligt, praktisk og anvendeligt på så mange måder. Jeg bruger den om natten, den gør det så nemt og overskueligt at ligge med Ellie hele natten, både når hun spiser og sover, Alfred bruger den når han rigtigt skal sidde og hygge med Ipad’en, Anders bruger den i sofaen når han skal flyde og have lidt støtte samtidig og jeg drømmer om at ligge i den og læse en god bog, når der engang bliver tid til det.

Så om du ammer eller ej, hvis du mangler et ønske til jul, så vil det her (sammen med en god dyne) være den største selvforkælelse! Den hedder The Original Fossflakes Comfort-U.

Bækkensmerter

Da jeg var gravid med Alfred fik jeg virkelig slem bækkenløsning. Jeg var sengeliggende i 3 måneder og fik streng besked på jeg måtte sidde op max 1 time dagligt fordelt over mindst 2 gange. Det er heldigvis meget bedre i dag, og jeg har fået nogle gode redskaber til at holde det nede, men en af de ting jeg ikke kan undvære er at sove med en pude mellem benene. Når det har været slemt har jeg måttet sove med flere, og det har mildest talt været noget bøvl. Hver gang man vender sig om følger dynen med, det fylder osv osv. Nu har jeg fået en pude jeg kan ligge med, som er lille og fiks, men som har den helt rette hårdhed til stadig at støtte som den skal. Hvis du har problemer med bækkenet, så kan jeg varmt anbefale at sove med denne Fossflake Knee/Ankle pude, hvis det er bækkenløsning vil jeg nærmest love at det lindrer og man ikke vågner op med større smerter næste morgen end man havde da man gik i seng!

 

Det var alt hvad jeg havde. Jeg er nysgerrig efter at høre hvad der giver jeres familie en bedre søvn? Kunne I være interesseret I at jeg samlede jeres svar og lavede et nyt indlæg med jeres svar samlet? Så skriv en kommentar eller en privat besked på min Instagram @majasode.

Tak fordi I læste med!

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: