Dette indlæg indeholder reklame for Bedre Nætter
Anders og jeg har fået ny seng! Ja, den er god nok, det er vores tur til at blive forkælet, og det er vi sandelig blevet! Jeg tror det er det bedste møbel vi nogensinde har haft i vores hjem, og aldrig før har jeg glædet mig SÅ meget til at skulle i seng!
Køb din seng online
Vores nye seng er fra Bedre Nætter, som er en online sengeforhandler. Det vil sige at de kun sælger senge online, og det kan for nogen lyde lidt skræmmende. Hvem ville dog købe en seng online, uden at have prøvet at ligge i den først?
Mig!
Bedre Nætter tilbyder en virkelig god online service, og man har både mulighed for at skrive og ringe til dem om vejledning. De ved rigtig meget om deres senge, og ærlig talt, så giver jeg meget mere for god og faglig vejledning end jeg giver for min egen knap så faglige vurdering efter at have ligget i 10 forskellige senge i en butik.
Det er virkelig nemt at handle på deres hjemmeside, og man bliver nemt guided igennem valg af madras, top madras, sengegavl, farve osv.
En smuk seng giver et smukt soveværelse
De fleste mennesker har ikke ret meget mere end en seng og et skab i deres soveværelse, og for mig at se er sengen hovedelementet i et soveværelse. Derfor gør det også utrolig meget i soveværelset at have en pæn seng.
Vi har valgt sengen i en smuk sandfarve, og jeg er helt vild med både farven og materialet. Modellen vi har valgt hedder Venus Luna. Det jeg særligt faldt for ved denne model var at den er meget enkelt og klassisk, hvilket jeg er stor fortaler for, især når det er et møbel man skal have i sit hjem mange år frem. Vi har valgt egetræsben og en chesterfield sengegavl, og de detaljer er for mig det der sætter prikken over i’et. Hver gang jeg går ind i soveværelset beundrer jeg det smukke møbel og især sengegavlen, og hver gang jeg ligger mig i den har jeg en følelse af luksus og velvære.
Komfort og vores valg af madrasser
Det er første gang Anders og jeg har en rigtig god seng. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal definere en rigtig god seng, men altså.. det er første gang der er forskel på vores madrasser, første gang vi har fået vejledning i hvad der er det rette valg for os og første gang vi ligger os i vores seng og kan mærke en stor forskel.
Anders har fået en madras der er ‘fast’ og jeg har fået den der hedder ‘medium’, begge passer til vores individuelle vægt. Vores topmadras er Bedre Nætters Latex Lux top madras. Vi har prøvet memoryfoam, og det var ikke noget for os, men denne her topmadras er super lækker til vores behov og smag.
Generelt virker alle elementer virkelig lækre, og man er ikke i tvivl om at det er en kvalitetsseng man står med på noget tidspunkt.
Praktisk om køb af seng hos Bedre Nætter
Hvis du står og overvejer at skulle have en ny seng er der nogle praktiske sager jeg gerne vil fremhæve.
- For det første var sengen utrolig nem at samle. Ja, faktisk så nem at jeg klarede det meste alene med en baby i viklen på maven. Madrasserne skal man gerne være to om at ligge op, for de er skridsikre og derfor ikke ret nemme at mingelere rundt alene – det er jo så heldigvis en stor fordel når sengen er samlet. Betrækket på sengen er aftageligt, og kan faktisk også tilkøbes i andre farver, hvis nu man skulle fortryde valg af farve eller hvis det bare trænger til en opfriskning vaskemaskinen ikke kan klare.
- Bedre Nætter tilbyder 100 dages prøve, så hvis du er nervøs for at handle online kan dette måske være med til at få dig på andre tanker. Tænk at kunne prøve en seng i dit eget hjem over en længere periode, og så have mulighed for at fortryde hvis det føles forkert?
- Hos Bedre Nætter har du mulighed for at betale over 10 måneder, og det er selvfølgelig rentefrit. Det vil sige at du kan dele betalingen op over 10 måneder og stadig få sengen til helt samme fordelagtige pris – for de har nemlig også prisgaranti!
Så hvis du som vi er en af dem der har gået og drømt om en ny og ordentlig seng i mange år, så kan jeg bare sige at jeg synes du skal springe ud i det! Jeg lover du ikke vil fortryde det! Tænk på at du bruger 1/3 af dit liv i din seng 🙂
Tusind tak fordi du læste med!
xx