Mors behov kommer først!

“Hvad?” tænkter du måske, når du læser denne overskrift.. “Barnets behov kommer altid før morens!”. Men så simple er tingene alligevel ikke – i hvert fald ikke i mit hovede.

Der er nogen der siger, at mor skal have det godt før barnet kan have det godt og det tror jeg der er en stor sandhed i! Jeg synes faktisk efterhånden der er en tendens til, at man skal gemme sine egne behov væk, for kun at have fokus på sit barn, men jeg tror ikke på det er godt! Lige som jeg heller ikke tror det er godt kun at dyrke sit forhold – man skal også huske at pleje og dyrke sig selv!

Jeg har på nogle punkter haft det rigtig svært siden alfen kom til verden! Ikke med ham, men med den måde jeg, af nogen, er blevet behandlet på, siden han kom ind i vores liv. De af jer der har læst indlægget Bagsiden af mor-medajlen ved allerede, at jeg har været ude i nogle kampe med nogle nære mennesker, bl.a. når det kommer til pasning, men også i mange andre sammenhænge, hvor både Alfreds og mine behov er blevet negligeret af andre.

Det fylder stadig meget, og jeg tænker meget over det! Alfred er ved at være så stor, så man begynder at kunne se mere og mere personlighed.. Fx ved jeg nu, at han elsker at være sammen med andre mennesker, og er meget udadvendt – i modsætning til mig.. Jeg kan godt lide at være sammen med andre, men det er mindst lige så vigtigt for mig at kunne trække mig tilbage og være mig selv med min mand og mit barn!

Jeg begynder at se tilbage med et andet perspektiv.. Var det kun Alfreds behov? Eller var nogle af dem mine? Jeg troede det var hans, for indtil han blev lidt større, spejlede jeg hans følelser  i mine.. Jeg ved jo at han har behov for at spise og sove, men det var heller ikke de behov der var svære at forsvare – om end man kan undre sig over det overhovedet var nødvendigt at forsvare overhovedet! Og jo mere jeg tænker over det, jo mere kan jeg se, at mange af de ting jeg føler mig såret over, egentlig skyldes at jeg  ikke blev respekteret og anerkendt for mine behov!

Det lyder måske egoistisk, og måske tænker du, at jeg jo ikke bare kan regne med at få min vilje.. men for mig er det overtrædelser af meget personlige grænser, når mennesker som betyder noget i mit liv, ikke anerkender mig for det jeg er og har brug for, men i stedet føler at de skal fortælle mig, at jeg føler noget forkert, bare fordi mine behov ikke passer ind i deres skema, eller matcher deres egne behov.

Jeg kan ikke være en god mor for mit barn, når jeg hele tiden bliver mødt med kritik og en følelse af at være forkert. For at kunne imødekomme hans behov, har jeg brug for at føle at mine egne er dækket. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan være en god mor, når jeg ikke har det godt, men det er opslidende på så mange måder, og jeg ved det påvirker ham! Jeg ville bare ønske at dem omkring mig kunne se det!

Jeg håber at vi en dag finder en løsning på problemet, og jeg håber den dag kommer snart! For jeg vil ikke igennem en barsel som denne igen!

Er der mon nogen af jer der har stået i lignende situationer med nære mennesker, og som har et godt råd til, hvordan I er kommet videre?

Tak fordi du læste med!!

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

 

10 ting du ikke skal sige til en gravid

  1. Hvornår skal I have nummer 2?
    Ja, indtil videre loader nummer 1 stadigvæk, sååååh.. give me a break!
  2. Cravings
    Jeg er ret sikker på jeg kunne lave en liste på 10 punkter kun omkring mad!
    Da jeg var gravid kunne jeg ikke røre en syltet agurk uden folk straks var over mig med ‘Ej har du så mega meget cravings efter syltede agurker???’
    I det hele taget fik jeg mange spørgsmål til cravings.. Og helt ærligt? Ja, jeg havde cravings, men det har jeg altid! Lige for tiden er det chokoladeboller og saltstænger!
  3. Hold da op, du har da godt nok meget vand i kroppen!
    Jep, jeg var en af dem med enorme mængder vand i kroppen! Jeg lignede vandballondyr.. Og det var så én ting.. En anden ting var, når folk i det jeg åbnede hoveddøren for dem udbrød ‘hold da op, hvor ser du bare opsvulmet ud, har du meget vand i kroppen?’ ..Dét fik mig virkelig til at føle mig smuk!
  4. Alfred??? Ej det skal han ikke hedde!
    Ja, den er god nok! Vi havde faktisk diskussioner med folk, som syntes de havde ret til at fravælge navne! Vi begik den dumhed at fortælle hvad han skulle hedde før han kom. Og det resulterede altså i, at nogle familiemedlemmer følte sig berettigede til at fravælge det navn for os! Jøsses! Det bliver i øvrigt stadig kommenteret og demonstreret med øjenrul osv.!

  5. Fødselsberetninger…
    Jeg var ufatteligt bange for at skulle føde! Jeg talte flere gange med min jordmoder om planlagt kejsersnit, og vi havde mange samtaler om at skulle føde! Men når man er gravid er der altid nogen der har spændende fødselsberetninger de enten selv har oplevet eller hørt fra deres moster kusines mand.. Og den eneste effekt var at jeg blev mere bange! Jeg spurgte selv dem jeg ville tale med, og det var rigeligt for mig!
  6. Må du godt spise det?
    Jeg ved godt det var i den bedste mening, men til sidst turde jeg næsten ikke spise foran andre mennesker, af frygt for deres fordømmende blikke og kommentarer! “Nej, jeg ved ikke om jeg må spise jordbær, men jeg gør det!!” havde jeg lyst til at råbe til sidst!
  7. Du spiser da i hvert fald for 2, hva’?
    Ja! Og jeg føler mig fuld berettiget, så stop med at dømme mig!
  8. Hold da op, har du virkelig brug for det? 
    En af de helt store glæder ved at være gravid, var for mig at bygge rede! At købe udstyr og alt det søde tøj! Og jeg havde ikke noget imod et råd om hvad der var godt og ikke godt at have, men jeg fik så mange kommentarer på, at jeg ikke havde brug for dit og dat, og at jeg havde for meget tøj osv osv. Jeg følte ikke det var særlig konstruktivt når jeg nu havde  købt de ting, og jeg var ked af at folk ikke kunne dele glæden over de fine sager med mig! Jeg har desuden erfaret, at det er så forskelligt hvad man bruger og er glad for, og det er faktisk svært at vide før man har prøvet det!
  9. Ring når du føder, så kommer vi!
    Der var mange som syntes de havde en særlig ret til vores barn før det var født! Og helt ærligt, hvis vi skulle efterkomme alles ønsker, at havde det halve af kongeriet jo siddet med til fødslen, klar til at være den første der holdt den lille! Det eneste jeg kunne tænke, når de i ramme alvor talte om alt det de ville, skulle og havde ret til var, om de havde glemt hvem der var moren? ..og om jeg mon havde noget at skulle have sagt?
  10. Det der sofabord kan I altså ikke have når babyen kommer!
    Igen, en velmenene kommentar, som bare fik min hjerne til at springes! Jo vi kan! Eller måske ikke, men det skal du i hvert fald ikke bestemme!

    Havde I nogle ting I bare syntes var helt vildt irriterende da i var gravide?

    xx

    Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

Om drømme

Drøm; begreb, der i daglig tale kan referere både til vågne ønskefantasier og til vore ofte dramatiske indre oplevelser, mens vi sover.

Den Store Danske, Gyldendal

Der sker altid noget med mig når efteråret sætter ind. Den smukke tid med det farverige efterårslandskab, de klare vintermorgener med rimfrost, de hyggelige aftener med levende lys, det smukke hvide sne landskab og alt andet der hører den kolde tid til er enormt charmerende, og det er altid noget jeg glæder mig til. Men sammen med efteråret og vinteren er det som om min krop modtager signaler som indstifter en dyster og melankolsk sindsstemning!
Jeg mister fokus, bliver mere indelukket, og mine tanker driver afsted mod en drømmende verden!

Jeg har altid været en drømmer. Jeg ved ikke om det skyldes at jeg aldrig rigtigt har følt jeg passer ind nogle steder, eller om jeg måske bare har set for mange romantiske film?

Jeg har altid haft det svært med at være en drømmer. Jeg mener, når jeg ér i drømmen føles det jo helt fantastisk og rigtigt, men når jeg kommer på afstand, føles livet på en eller anden måde bittersødt. Drømmene får mig til at tvivle på mine valg, og håbe på noget bedre. Det er der jo som sådan ikke noget galt i, men jeg ved jo også, at den slags ikke kommer af sig selv. De ting vi virkelig gerne vil have har det ofte med at være ting der skal kæmpes hårdt for.

Det er svært med drømme. Tanker om ting man ønsker skal ske, men som kan virke uoverskuelige, måske endda umulige, at opnå. I film er det altid så simpelt.. man har en drøm, man kæmper, og så går drømmen til sidst i oplevelse (for det meste). Men virkeligheden er en anden, og drømmene kan ende med at fastholde én i en følelse af ikke at være tilfreds med det man har.

Jeg talte med en veninde om det at drømme, og sagde, at jeg faktisk ville ønske jeg kunne stoppe! Jeg fortalte, hvordan jeg føler, at drømmene er skyld i en konstant stræben efter noget bedre end det jeg har, eller efter noget jeg ikke kan få. I hendes øjne var det enkelt. Man drømmer om ting, og opdeler drømmene i realistiske og urealistiske. De realistiske gør man sit til at få opfyldt, mens de urealistiske forbliver drømme, som man ikke skal dvæle ved. Det lød så simpelt når hun sagde det på den måde. Men i virkeligheden er det det ikke –  i hvert fald ikke for mig!

Drømme.. er det bare et fantasiønske? Eller er det i det mindste det de kun bør være? Måske! Men i min verden er drømme en slags drivkraft, og et håb om at man kan opnå større ting. Kald mig bare gammeldags, men jeg er altså den type.. Den håbløse romantiker, den der tror på at drømme kan blive til virkelighed og på at der må findes et sted for os alle sammen, hvor vi er i vores rette element! Jeg kan i hvert fald mærke, at der er noget i mig, der gør oprør med tanken om at stille sig tilfreds med noget man inderst inde ikke føler er rigtigt!

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

DIY blomsterkrans

Dem af jer der følger mig på Instagram (@majasode) ved måske allerede at jeg er ret glad for blomsterkranse! Jeg synes de tilfører noget helt særligt, om man hænger dem på en dør, en væg, en knage eller hvad man nu ellers har lyst til!

Jeg har fået en del henvendelser om, hvordan man laver dem, og det er egentlig ganske simpelt! Så her kommer en hurtig guide til jer, som jeg håber kan hjælpe jer i gang! Jeg er på ingen måde ekspert, og jeg har bare prøvet mig frem, så hvis I finder/kender en bedre metode, så lad mig endelig høre fra jer!

Det skal du bruge:
– En bøjle/tyk ståltråd til at binde kransen på
– Ståltråd
– Blomster 

IMG_2886

Jeg er løbet tør for den tykke ståltråd, og den er desuden rigtig dyr. Bøjlen er et billigt og nemt alternativ, og hvis du ikke bryder dig om at der er ‘hank’ på, kan den klippes/saves af med det rette instrument (jeg aner ikke hvad det hedder 😅).

So here it goes..

  1. Starter med at folde din bøjle/ståltråd som du ønsker den.
    Hvis du gerne vil have en krog, men ikke synes om den som den er, kan du peppe den lidt ved fx at vikle sejlgarn om krogen.
    IMG_2896.JPG
  2. Klip dine blomster til. Hvor lang en stilk og hvor brede ‘klynger’ du skal lave, kommer helt an på hvilket udtryk du ønsker. Prøv dig frem!
    Jeg brugte ca 10 stilke Hortensia til denne krans, og der skulle ikke være færre! Hver stilk har jeg efterfølgende skilt til flere små ‘buketter’.
  3. Tag en blomst/stilk af gangen, og sørg for at du hele tiden sætter stilkene den samme vej (jeg har prøvet at vise det på billederne)
    Husk at blomster ofte fylder lidt mindre når de tørrer, så sørg for at binde dem tæt sammen!

Og så er det bare at putte på og binde indtil du er nået hele vejen rundt!

Jeg vil gætter på det tog min en halv time at gøre klar og binde kransen!
Jeg har fundet blomsterne i haven, og har taget fra lidt forskellige planter, både for at få lidt spil i kransen, og for at der ikke er for mange bare pletter i haven! Farverne ændrer sig lidt når de tørrer, jeg lavede en for en uges tid siden, og den ser sådan her ud nu:

 

Jeg håber I kunne bruge denne lille guide – kom endelig med feedback, hvis der er noget I ikke forstår, eller synes jeg skulle have vist/forklaret anderledes!

Tak fordi du læste med på mit første DIY-indlæg!

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

Handler det bare om følgere og sponsorater?

Så altså.. jeg har tænkt meget over det her de seneste måneder.. hvad handler det her instagramming og blogging egentligt om?

Jeg elsker det.. jeg elsker at tage billeder, jeg elsker at se smukke billeder, jeg elsker de fine beretninger, jeg elsker fællesskabet med mennesker der deler mine interesser.. men hvad handler det egentlig om?
Handler det om smukke billeder? Perfekte hjem? Velklædte børn? Eller noget helt andet? Hvad er det der gør, at jeg bruger så meget tid på Instagram, og på bloggen?

Handler det om følgere, om at blive set? Om sponsorater? Handler det om anerkendelse? Er det en konkurrence?
Til tider føler jeg mig som en dårlig mor og ægtefælle, fordi jeg bruger så meget tid på disse medier. Men hvorfor gør jeg det?

Jeg har tænkt og tænkt.. vendt og drejet det.. hvad er det der driver mig? Hvad driver alle de andre smukke profiler og blogs – og ikke mindst: menneskerne bag?

Det startede enkelt! Jeg blev mor. Alfred kom til verden, og jeg var ved at sprænges af stolthed! Jeg havde lyst til at vise ham frem til alle! Jeg kunne faktisk ikke lade være! Hvis du er mor, så kender du måske følelsen.. det lille mirakel.. det er for fantastisk til at holde for sig selv!

Jeg delte billeder i tide og utide af min lille Alf og det absolut bedårende tøj og legetøj til min lille guldklump! Det var ikke til at stå for!

Jeg fik hurtigt bekendtskaber herinde.. Primært mødre, som jeg gætter på, følte det samme som mig; stolthed!

Jeg blev hurtigt grebet, og jeg begyndte at finde stor inspiration på Instagram!
Jeg har faktisk altid elsket at tage billeder! Jeg fik mit første kamera i konfirmstionsgave, og kort tid efter vandt jeg en lille fotokonkurrence! (Dengang var det ikke så udbredt at tage billeder på den måde, så jeg havde gode chancer).
Da jeg blev student fik jeg mit spejlreflekskamera af min daværende kæreste (som i dag er min mand!). Jeg tog en masse (!!!) billeder! Billeder af blomster, af smykker, af knagerækker – you name it! Dengang var Instagram ikke udbredt på samme måde som i dag, og jeg følte ikke rigtigt at mine venner på Facebook gad se på mine kreative billeder (eller hvad man skal kalde dem). Efterhånden blev kameraerne på telefoner bedre og bedre og mine kreative billeder gik i glemmebogen.

Da jeg startede min Instagramprofil op, blev jeg hurtigt inspiret, og jeg fik lyst til at tage billeder igen! Jeg elskede følelsen af at kunne dele billeder med andre, som faktisk går op i motivet og tankerne bag! Og det gør jeg stadig!

Jeg elsker at være en del af en platform, hvor man har ligesindede, som går op i, om det er et godt billede, om billedet fortæller en historie, om mit barn har lært at kravle, har ondt i maven eller bare ser mega sød ud på det her billede!

Men det er også let at lade sig rive med.. hvor mange følgere har jeg? Hvor mange likes får jeg? Hvor mange sponsorer har jeg? Og pludselig ender man med at fokusere på de forkerte ting.. ikke på de mennesker og den dejlige stemning der er, men på tal og udbytte..

Jeg har ikke en blog eller indtagramprofil med et hav af følgere.. jeg har heller ikke ret mange sponsorater.. og det irriterede mig helt vildt på et tidspunkt! Jeg kiggede på de andre jeg har fulgt herinde længe, og så hvordan de fik succes og aftaler i hus gang på gang! Jeg følte mig som en fiasko! Som om jeg ikke ‘kunne finde ud af det’, og som om det jeg gjorde/gør ikke var godt nok.

Men jeg har tænkt og tænkt.. det her med at blogge og tage billeder.. det er virkelig noget jeg elsker! Det gør mig glad, det udvikler mig, det giver mig nye bekendtskaber, det inspirer mig og giver mig ideer! Jeg elsker det! 

Jeg bruger rigtig meget tid og mange kræfter, men på en eller anden måde avler det bare idéer, overskud og glæde!

Jeg synes det er sjovt at tage billeder, og jeg øver mig virkelig I at blive god til det! Og det er det der er vigtigt for mig! At jeg gør noget som jeg elsker og får energi og livsglæde af! Jeg synes det er sjovt fordi jeg kan dele de billeder, tanker og følelser der betyder noget for mig, med andre som værdsætter det! Og selvfølgelig er det sjovt at få lov at dele med så mange som muligt! Men det vigtigste for mig er, at det jeg gør, gør mig glad og jeg kan mærke mig selv i det!

Så derfor; TAK! Tak fordi du læser det her! Tak, hvis du følger mig på Instagram! Tak hvis du værdsætter mig, mine billeder og skriverier!

Det gør mig så glad og taknemmelig!

TAK! 🖤

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

Kalkmaling på børneværelset

Sponsoreret indlæg

Jeg har været så heldig at få mulighed for at prøve Jutons kalkmaling fra malgodt.dk.

Det er efterhånden blevet meget populært, og jeg har set så mange smukke resultater med kalkmaling, og nu blev det endelig min tur til at prøve.

Jeg er en af dem, der bor i en lejlighed med det der vildt smukke savsmuldstapet (ironi kan forekomme..). Det har altid irriteret mig enormt meget, men jeg synes faktisk at kalkmalingen her er det bedste der nogensinde er sket for det tapet 😅
Det skal dog også siges, at resultatet måske forekommer en smule anerledes end hvis man maler på almindelige glatte vægge – måske mest hvis man ser det tæt på.

Jeg har brugt farven grå skifer, og selvom jeg malede ovenpå en mørk blå væg, var det intet problem at få malingen til at dække med et enkelt lag. Du kan finde malingen her. Jeg brugte en bred pensel (find den her), fordi jeg, efter at have set en masse youtube videoer, kom frem til at det var det resultat jeg bedst kunne lide.

Det var nemt at arbejde med malingen, og jeg havde faktisk forestillet mig, at det ville være langt mere besværligt end det var. Jeg har kun givet det et enkelt lag, men vil gerne give det et mere. Jeg kunne simpelthen bare ikke vente så længe med at vise jer resultatet, og da jeg er alene med Alfen de næste 4-5 dage vidste jeg, at jeg blev nød til at gøre værelset ‘beboeligt’ inden det skal males igen.

Først får I lige lov til at se, hvordan det så ud før:

IMG_2415IMG_2417

Farven er meget mørk når man først påfører den, og tørrer derefter meget lyst op.
Her kan I fornemme hvordan den ændrer sig undervejs:

IMG_242352FEF3EE-E33D-4F7E-ABD6-B3FDAE898B28IMG_3961.JPG

Og så til sidst med møbler, og uden afdækning og stiger:

IMG_2468IMG_2474IMG_2465IMG_2478IMG_2482IMG_2489

Og til aller aller sidst får I også lige et før- og efterbillede ved siden af hinanden:

 

Hvad synes I om det nye look? Jeg er vild med det, og føler det har skabt en lidt roligere stemning på værelset.

Hvis I har spørgsmål skal I ikke tøve med at spøge! Og hvis I har mere tekniske spørgsmål til maling/farver etc, så er der både mulighed for at ringe og chatte med de søde mennesker hos malgodt.dk!

Tak fordi I læste med!

 

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

Stuen har fået et friskt pust

 

Igår udkom Søstrene Grenes nye interiørkollektion, og eftersom jeg er lidt af en grene-aholic var jeg selvfølgelig nede og kigge!

Der var simpelhen så mange fine ting, og til den pris er det svært at sige nej! Jeg kom hjem med et fint konsolbord (som i øvrigt også fås i en virkelig smuk lyserød farve og i 2 størrelser – mit er det lille) og det passede perfekt til min idé om at friske stuen lidt op!

Jeg bestilte i starten af ugen nogle plakater til stuen, og de kom også igår! Jeg gik selvfølgelig i gang med det samme.. Så hurtigt, at jeg glemte at tage før-billeder til jer.. ups. Men her er et par gamle billeder (Seriøst, se lige hvor sørgelig den ene væg var før, det er helt pinligt at vise frem!!!).

A9BD3D59-B761-4367-B978-0C654D1C320BIMG_2765.JPG

Men et konsolbord fra Søstrene Grene (258 kr.), en bunke plakater fra Deseiono.dk (omkring 500 kr. for alle 6),  en skål citroner, en blomsterkrans jeg selv har bundet (40 kr) og en lampe fra en loppebutik (40 kr.) senere, så er det en helt anden sag!

IMG_2163IMG_2135IMG_2141

Hvad synes I?

Jeg har stadig mange ønsker for stuen, bl.a. en anden sofa og et nyt TV møbel.. Men hvis SU’en skal holde resten af måneder, så bliver det vidst ikke noget der sker foreløbig

Tak fordi I læste med!

 

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

Bagsiden af mor-medaljen

Jeg har faktisk delt dette indlæg i en kort og forenkelt udgave på instagram for et halvt års tid siden, men jeg synes alligevel det hører til her på bloggen. Her kommer det i en udvidet version!

Det er lidt over et år siden jeg blev mor for første gang. Inden Alfred kom til verden havde jeg mange ideer og forventninger til, hvordan det ville blive at være nogens mor. Jeg havde, som så mange andre førstegangsmødre læst side op og side ned om forskellige mødres erfaringer, og jeg følte mig så forberedt som man nu kan når man skal have sit første barn. Jeg var ikke kun forberedt på de praktiske ting eller på hvilket udstyr man skulle have til sådan en lille størrelse.. Jeg havde også læst meget om fødselsdepressioner, om at man ikke skulle forvente at være dybt forelsket i sit barn fra starten og en masse andre ubehagelige ting man kan komme ud for som nybagt mor.
Da vores lille Alfred kom til verden elskede jeg ham uendeligt meget fra første sekund! Ord kunne ikke beskrive hvad jeg følte, og stadig føler, og jeg følte mig som verdens lykkeligste og heldigste menneske sammen med mine to elskede drenge!

De første 3 måneder var hårde, sundhedsplejersken mente det var kolik. Han græd ubærligt meget, og det var virkelig hårdt! Jeg har altid været typen der virkelig havde brug for mine minimum 8 timers søvn, hvis ikke helvede skulle bryde løs, men af en eller anden grund fik jeg hele tiden fornyet styrke, og jeg synes faktisk ikke det at få et barn var i nærheden af at være så hårdt som jeg var blevet advaret om, på trods af modgangen i starten. Jeg elsker virkelig at være mor!

“Jeg havde lyst til at skrige!! Skrige som en 2-årig der ikke får sin vilje i BR! Min lille skrøbelige baby, taget ud af armene på mig, og jeg følte ikke jeg kunne gøre noget!”

Men på trods af mine forberedelser og endeløse læsen frem og tilbage om, hvad bagsiden af mor-medaljen kan være, stødte jeg hurtigt på noget jeg ikke var blevet ‘advaret’ om. Fra den dag Alfred blev født var der så mange ting der ændrede sig, ting jeg ikke var forberedt på. Der var pludselig en masse mennesker som følte at de havde en særlig ret, ja nærmest krav på at se og være (meget) sammen med Alfred. Jeg kan huske han kun var et par dage gammel da han første gang blev taget ud af armene på mig, uden jeg blev spurgt eller selv tilbød det (og det var ikke fordi jeg ikke gav folk lov!!).. jeg havde lyst til at skrige!! Skrige som en 2-årig der ikke får sin vilje i BR! Min lille skrøbelige baby, taget ud af armene på mig, og jeg følte ikke jeg kunne gøre noget! Jeg ved godt, at man som nybagt mor er meget skrøbelig, og det måske ikke lyder som noget særligt, men det var det – i hver fald for mig!

Og den nye hårde side at mor-livet viste sig mere og mere.. Flere kritiserede åbenlyst vores måde at gøre tingene på, nogle pressede os for at få lov at være mere sammen med ham, andre for at få lov at passe ham. Jeg blev kritiseret for ikke at give slip, for at være for pylret osv. osv… Alle de ting var der ingen der havde forberedt mig på, og for mig var og er det det hårdeste ved at blive mor. Jeg var parat til at pakke hele vores liv sammen og flytte langt langt væk fra alle de mennesker, som jeg følte konstant pressede mig til at gøre og være noget andet end det der faldt mig naturligt! Jeg var forvirret og fortvivlet over at føle at mennesker som stod mig nær ikke anerkendte mig og mine følelser. Hvad var det for noget? Siden hvornår var det blevet en dårlig ting at bekymre sig for sit barn, have et ønske om at være sammen med sit barn og selv at passe sit barn?

Jeg fik snakket med min mand om, hvordan jeg havde det, og selvom han ikke følte det samme, bakkede han mig op og prøvede i den kommende tid at hjælpe og støtte mig når vi kom ud i de ubehagelige konfrontationer. Det hjalp en lille smule for en kort stund, men snart var alting som før..

“Det er ikke min søn eller min mand der gør det hårdt. Det er alle dem, som synes de har krav på og ret til at blande sig
i vores lille familie.”

Alfred er nu 14 måneder gammel, jeg er tilbage på studiet, og min barsel er slut. Når jeg ser tilbage på min barsel har det på en gang været den bedste og den hårdeste tid jeg nogensinde har været igennen. Det er ikke min søn eller min mand der gør det hårdt. Det er alle dem, som synes de har krav på og ret til at blande sig i vores lille familie. Dem som ikke kommer med råd, men nærmest dikterer hvad vi skal gøre. Dem som kritiserer vores metoder, ruller øjne af vores rutiner, og som konstant prøver at presse mig til at være mere ligeglad med min lille søn, bare at give ham fra mig.. Jeg havde aldrig troet jeg ville blive sådan en mor, men det blev jeg! Jeg blev den mor, som savner sin søn når han sover! Jeg blev den mor, der bliver bekymret når han hoster eller græder meget. Jeg er den mor, som ikke har lyst til at få ham passet. Og jeg vil have lov til at være den mor! Det er ikke forkert!! Det skal jeg bare huske at sige til mig selv!

“Jeg føler de har overset mig, overrumplet mine behov og følelser til fordel for deres egne lyster og interesser!”

Jeg har hele tiden tænkt, at det var helt normalt og fint ikke at få passet ham mens jeg var på barsel. Jeg var jo hjemme for at passe ham, og jeg elskede det, så hvorfor skulle han passes?
Nu er min barsel slut, Alfen er hjemme til 2. oktober hvor han starter i vuggestue, og Anders og jeg skal få studie og forældrerollen med et barn på fuld tid til at fungere den næste måned. Og her sidder jeg.. parat til at sætte min uddannelse over styr for ikke at skulle have ham passet af bestemte personer! Jeg føler at tilliden er brudt til dem der har presset så meget på. Jeg føler de har overset mig, overrumplet mine behov og følelser til fordel for deres egne lyster og interesser! Jeg føler mig som en rugemaskine, der kun er her for at poppe unger ud til deres fornøjelse, og når det er sket kan jeg bare gå ind og ruge på den næste.
Alfen har aldrig haft problemer med at være hos andre. Han har ikke nødvendigvis behov for at være hos mig 24/7 mere.. det handler om mig, og det ved jeg!

Jeg har lyst til at få ham passet. Jeg ville elske en aften ude med min mand (og jeg ved det ville være den bedste gave at give ham!!).
Jeg har lyst til at han skal passes af de mennesker som har respekteret, accepteret og anerkendt mig, uanset hvordan jeg har haft det eller hvordan jeg har gjort tingene. De mennesker som har kunnet se, at jeg gjorde det så godt jeg kunne. De mennesker som vidste, at det bedste for Alfred var og er, at hans mor har det godt! Men jeg ved også at det vil skabe konflikter og splittelse, og det har jeg ikke har ret til at vælge alene. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi at noget så uskyldigt og smukt som et barns tilbliven skulle skabe så meget splittelse.

Så her er jeg. Et år efter jeg blev mor. Jeg er er stadig fyldt op med tanker og ønsker om at flytte langt væk, men et sted dybt inden i ved jeg også at jeg nok ikke kan flygte fra problemerne. Jeg synes virkelig vi har prøvet. Vi har sagt det pænt og indpakket. Vi har sagt det surt og direkte. Vi har sagt det mange gange. Vi har virkelig prøvet at løse det! Men det er som om modtagerne er døve, og vi er løbet tør for idéer.

 

“Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg havde vidst det her ville ske på forhånd, så kunne jeg have forberedt mig, om ikke andet, så mentalt.”

Det påvirker mig stadig meget! Faktisk rigtig meget! Det påvirker mit forhold til min mand og vores ægteskab. Det påvirker fremtidsplaner. Jeg er bange for at få et barn mere. Bange for at det hele starter forfra. Bange for at blive gravid før vi er flyttet længere væk. Bange for at overlade min søn til dem, som jeg rent faktisk stadig stoler på!

Jeg føler det er vigtigt at tale om bagsiden af medaljen, for der er så mange mødre der knækker halsen fordi de kun hører de gode historier!
Derfor vil jeg også opfordre jer til at dele hvad I synes har været svært ved at blive mor! Hvad synes I kommende mødre skal vide og forberedes på?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg havde vidst det her ville ske på forhånd, så kunne jeg have forberedt mig, om ikke andet mentalt.

Tak fordi du læste med!

 

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

 

Opdatering fra ‘det virkelige’ liv

Hej kære læser

Long time, no see.

Det har været en hård uge, synes jeg! I torsdags startede jeg på pædagoguddannelsen som netstuderende, og min barsel er nu fuldstændig slut. Til dem af jer der ikke ved hvad det er at være netstuederende, så betyder det, at det meste undervisning foregår over nettet, og vi har en del færre af de gode gammeldags undervisningsdage. Jeg skal være der 4 ud af 5 mandage, og hver 5. fredag og lørdag. Jeg håber Anders og jeg kan få det til at fungere, for Anders er også netstuderende, og bor derfor på skolen i Sorø fra søndag-tirsdag hver 2. uge!

Alfen blev syg i tirsdags, både med forkølelse, feber og opkast, og for at sige det mildt, så har søvn været en by i Rusland!

Det var virkelig hårdt at skulle efterlade ham, når han var så skidt, og det har også været ekstremt hårdt at starte noget helt nyt med så lidt søvn i baggagen. For at det ikke skal være løgn endte jeg også med at blive snot forkølet… jeg tænker, at lykken snart må vende, right?

Alfen har først vuggestueplads fra den 2. oktober og Anders skal i praktik hos Årstiderne i hele oktober og november (=vi ser ham nok ikke ret meget). Det bliver en hård start, men jeg er sikker på vi klarer det, så længe dem omkring os lader os gøre det på vores egen måde! I disse dage er han hjemme hos Anders (se dem lige på billedet, de er så søde, og jeg elsker at alt på billedet er helt skævt), og jeg er så glad for at de får den tid sammen – og ikke mindst for at han ikke skal passes når han er syg!

En lille update herfra – nu smutter jeg i skole!

Tak fordi du læste med 💌

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

Pift børneværelset op på 5 minutter

Nogle gange kan det måske virke uoverskueligt at skulle lave om på et værelse. Måske synes du ikke lige du har tiden til det, måske handler det mere om økonomien? Eller måske synes du slet ikke at møblerne kan stå spor anderledes?

Fortsæt læsning “Pift børneværelset op på 5 minutter”