DIY blomsterkrans

Dem af jer der følger mig på Instagram (@majasode) ved måske allerede at jeg er ret glad for blomsterkranse! Jeg synes de tilfører noget helt særligt, om man hænger dem på en dør, en væg, en knage eller hvad man nu ellers har lyst til!

Jeg har fået en del henvendelser om, hvordan man laver dem, og det er egentlig ganske simpelt! Så her kommer en hurtig guide til jer, som jeg håber kan hjælpe jer i gang! Jeg er på ingen måde ekspert, og jeg har bare prøvet mig frem, så hvis I finder/kender en bedre metode, så lad mig endelig høre fra jer!

Det skal du bruge:
– En bøjle/tyk ståltråd til at binde kransen på
– Ståltråd
– Blomster 

IMG_2887

Jeg er løbet tør for den tykke ståltråd, og den er desuden rigtig dyr. Bøjlen er et billigt og nemt alternativ, og hvis du ikke bryder dig om at der er ‘hank’ på, kan den klippes/saves af med det rette instrument (jeg aner ikke hvad det hedder 😅).

So here it goes..

  1. Starter med at folde din bøjle/ståltråd som du ønsker den.
    Hvis du gerne vil have en krog, men ikke synes om den som den er, kan du peppe den lidt ved fx at vikle sejlgarn om krogen.
    IMG_2896
  2. Klip dine blomster til. Hvor lang en stilk og hvor brede ‘klynger’ du skal lave, kommer helt an på hvilket udtryk du ønsker. Prøv dig frem!
    Jeg brugte ca 10 stilke Hortensia til denne krans, og der skulle ikke være færre! Hver stilk har jeg efterfølgende skilt til flere små ‘buketter’.

  3. Tag en blomst/stilk af gangen, og sørg for at du hele tiden sætter stilkene den samme vej (jeg har prøvet at vise det på billederne)
    Husk at blomster ofte fylder lidt mindre når de tørrer, så sørg for at binde dem tæt sammen!

    Og så er det bare at putte på og binde indtil du er nået hele vejen rundt!

Jeg har fundet blomsterne i haven, og har taget fra lidt forskellige planter, både for at få lidt spil i kransen, og for at der ikke er for mange bare pletter i haven! Farverne ændrer sig lidt når de tørrer, jeg lavede en for en uges tid siden, og den ser sådan her ud nu:

 

Jeg håber I kunne bruge denne lille guide – kom endelig med feedback, hvis der er noget I ikke forstår, eller synes jeg skulle have vist/forklaret anderledes!

Tak fordi du læste med på mit første DIY-indlæg!

xx

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 22.35.46

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑

%d bloggers like this: